Vangsbovej 5 er et relativt stort parcelhus i 3 etager
Kælderetagen er indrettet med forskellige rum som vi bruger til forskellige formål såsom samtalerum, mødelokale, fællesrum til afslappet samvær. Derudover har vi et mindre aktivitetsrum til hobbyprægede aktiviteter. Her vil det være muligt at reparere cykel, knallert, sy eller arbejde med forskelligartede kreative aktiviteter. En del af aktivitetsrummet bruges til fysisk betonet træning.
I kælderen er der også vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. Vi har også et ekstra toilet og badeværelse i kælderen.
Fra kælderen er der trappe til de øvrige etager. Vi har personalekontor i husets stueetage – lige ved hoveddøren. I stueplan er der en stor fælles stue indrettet som en kombineret opholds- og spisestue.
Det er også i stueetagen, at vi har vores fælles køkken. Fælles køkkenet bruges til den daglige fælles madlavning. Det er her beboere og personale laver mad; men det er også ofte her man lander til en snak med de andre i huset.
I stueetagen har vi 3 beboer-værelser, samt fælles toilet og bad.
På øverste etage er der 2 badeværelser og 4 beboer-værelser. Herudover er der fælles køkken som kan bruges til de beboere der har brug for træning i madlavning- og som bare har lyst til at det sker uforstyrret.
Vangsbovej 5 har også en stor have, som vi bruger når vejret tillader det.